Naturkonference: Grundvand - drikkevand - livets vand
Foto: Gratis billede fra Pixabay
Beskrivelse
Vort grundvand er truet. Flere og flere boringer bliver lukket på grund af forurening. Det er en problematik, som det er vigtigt at sætte fokus på. Ved denne konference vil 3 eksperter gøre os klogere på, hvordan forureningen opstår og hvad der kan gøres for at stoppe den. Programmet for konferencen vil indeholde følgende: Frokost Åbning af konferencen og DN’s politik på området ved Maria Reumert Gjerding Grundvand - drikkevand Walter Brüsch er mangeårig medarbejder hos GEUS, og de seneste 8 år hos DN som politisk rådgiver. Han er geolog og har i mere end 40 år arbejdet med vandets kredsløb og med transport og omsætning af naturlige og miljøfremmede stoffer i grundvandet. Walter fortæller om grund- og drikkevand, også i Frederikssund kommune. Hvordan dannes det, hvilke forureningskilder findes der og hvorfor er det så vigtigt at passe på det? Grundvandsparker, hvad er det og hvorfor er de så vigtige? Jens Andersen vil give os svaret på disse spørgsmål. Han har en lang fortid indenfor miljø-og forsyningsområdet, herunder som aktiv i forskellige tillidshverv i DANVA (vand- og spildevands brancheforeningen) og senest i en årrække som planchef for landets største forsyning HOFOR - inden pensionering, nu aktiv i DN i den gruppe centralt, der arbejder med grundvandsparker. Hvad kan økologien gøre for at sikre drikkevandet? Kim Qvist er landmand og direktør i Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. Er tidligere næstformand i Økologisk Landsforening. Han mener, det er vigtigt, at vi passer bedre på vores fælles ressourcer, som er under et voldsomt pres. Det gælder i høj grad også drikkevandet, og Kim vil give et bud på et svar på spørgsmålet i overskriften, og han vil også komme ind på den grønne trepart. Spørgsmål og opsamling – Forfriskning og netværk Deltagelse er gratis. Begrænset deltagerantal. Medlemmer af DN har førsteret. Tilmelding nødvendig på frederikssund@dn.dk senest 17. februar 2025
Arrangement detaljer
Tid og dato
Adresse
Mødested
Arrangør
Kortvisning
